Sådan stemmer du for basisindkomst i EU

Hvem kan underskrive?

Enhver over 18 år som er dansk statsborger eller herboende EU borger.

Læs mere: Sådan stemmer du for basisindkomst i EU

Gode argumenter for basisindkomst

1. Alle skal have noget at leve af. Vi accepterer ikke, at nogen ligger og dør af sult på gaden. Denne materielle sikkerhed har vi allerede for længst etableret (i den mest civiliserede del af verden), så materielt set har vi råd til det. Derfor kan vi lige så godt sørge for den materielle sikkerhed uden omsvøb, dvs. give alle mennesker en grundydelse, der sikrer deres overlevelse.

2. Det kan netop altid betale sig at arbejde, hvis man har en basisindkomst. Det er kun med en ubetinget basisindkomst, det fuldt ud altid vil kunne betale sig at tage et arbejde, fordi arbejdsindtægten ikke bliver modregnet i basisydelsen. Det kan betale sig at arbejde uanset hvor få timer, man arbejder og uanset hvor lav løn, man får for det.

3. Integrationen vil blive lettere - både for indvandrere og for ressourcesvage danskere - når den enkelte har mulighed for at arbejde på et bredt spektrum af vilkår: få eller mange timer og høj eller lav løn. Der skal ikke så mange sær- og hjælpeforanstaltninger til for at sluse folk ind på arbejdsmarkedet, og det vil være lettere at få mange indsluset, hvis de ikke behøver arbejde på fuld tid, fordi de under alle omstændigheder har deres basisindkomst.

4. Man kan undgå socialt bedrageri og kassetænkning i vidt omfang, når alle har ret til en fast ydelse uden betingelser. Så undgår man en masse kontrol, mistænkeliggørelse og naboangiveri, og man undgår, at socialrådgivere og andre kommunalt ansatte skal nedlade sig til at være vindueskiggere og dyneløftere.

5. Bureaukratiet kan skæres kraftigt ned, når alle får den samme grundydelse. En masse sagsbehandling, kontrol og aktiveringsanstrengelser bliver overflødiggjort, og samfundet kan anvende disse betydelige ressourcer på noget mere produktivt og nødvendigt som f.eks. undervisning, pleje og reelt socialt arbejde.

6. Alle får frihed til at tilrettelægge deres liv med perioder af orlov, hvad den så end skal bruges til. Pauser, der kan give den enkelte og familier tid for penge. Det vil nedsætte forekomsten af stress og depressioner, give forhøjet livskvalitet, og samfundet vil spare store summer.

7. Iværksættere og initiativrige mennesker vil få det lettere. Det bliver muligt for flere at starte en virksomhed og forsøge at få noget nyt sat i gang, når man ved, at man har et økonomisk sikkerhedsnet, og når man er fri for et omfattende bureaukrati at forholde sig til.

8. Kunstnere, forfattere og musikere får bedre muligheder for at koncentrere sig om deres kunst. Kunststøtteordninger kan afskaffes og med dem den gensidige misundelse, klikedannelse, anklager om indspisthed og smagsdommeri, der plager de kunstneriske miljøer.

9. Basisindkomst fremmer det bedste i liberalismen: FRIHED. Den enkelte vil få større frihed end nu til at udfolde sig og forbedre sin situation.

10. Basisindkomst fremmer det bedste i socialismen: TRYGHED. De svage bliver beskyttet af fællesskabet, og de bliver det på en måde, som ikke er ydmygende, fordi basisindkomsten er et simpelt retskrav.

11. Basisindkomst sikrer den enkeltes VÆRDIGHED. Modsat andre former for offentlig velfærd og privat godgørenhed er den enkelte helt fri for underdanighed og stempling. Når basisindkomsten er en ydelse, alle har ret til, er der ingen, der skal stå med hatten i hånden over for en sagsbehandler. Enhver er her sin egen herre.

12. Basisindkomst er en videreudvikling af demokratiet.
Basisindkomst er den næste store udvikling af demokratiet, efter ytringsfriheden, valgretten og menneskerettighederne. Med en grundlæggende økonomisk rettighed i form af en basisindkomst kan samfundet bevæge sig fra et økonomisk domineret lønarbejdssamfund til et demokratisk borgersamfund.

Hvis økonomer og politikere påstår, at samfundet ikke har råd til basisindkomst, så tro dem ikke, for samfundet HAR råd til det. For det første er det allerede en kendsgerning, at alle i et moderne samfund er sikret et eksistensminimum (omend på andre betingelser end en ubetinget basisindkomst), og for det andet er de økonomiske modeller, som politikerne støtter sig til, ikke naturlove. De er lavet af mennesker ud fra nogle bestemte grundprincipper og synspunkter. Hvis økonomerne ville, kunne de bruge deres faglige dygtighed til at udvikle andre økonomiske modeller ud fra andre grundprincipper.